Anbefaling | Bar Plata

For et par uger siden var jeg med min veninde Victoria på lækre Bar Plata, som ligger på Klostertorvet i Aarhus, for at få et par drinks. Bar Plata er en gin, rom og champagnebar, hvor der i øjeblikket er 160 forskellige nøje udvalgte gins. Vi prøvede nogle forskellige drinks, og jeg må ærligt indrømme, at gin kan smage af så meget andet, end jeg nogensinde havde troet eller forventet. En meget positiv oplevelse! Min favorit var nok "Stress Reliever" som ses på ovenstående billede, men er dog ikke er lavet på gin - den smagte alligevel stadig vanvittigt godt! Jeg måtte simpelthen komme igen, så jeg tog derned i sidste weekend med min veninde Charlotte og min ven Jesper, hvor vi prøvede nogle nye drinks, som barchefen Vince udvalgte til os. Hvor var de altså bare gode! Dette sted er derfor perfekt til dig, som enten har en klar ide om hvad din drink skal bestå af, eller til dig som gerne vil prøve noget efter anbefaling - jeg kan roligt sige, at bartenderne dernede har helt styr på hvilke kombinationer der smager fantastisk sammen!

Det er klart et sted jeg kan anbefale, hvis du er ude efter en lækker drink, en god stemning og ikke mindst en god og meget professionel service.

Dette indlæg er sponsoreret af bar Plata.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

I dag vil jeg snakke lidt om serier, for jeg synes egentligt at det kolde vejr tillader det! Jeg må indrømme, at jeg nok kan blive ved og ved med at liste serie, som jeg varmt kan anbefale jer, men jeg vil denne gang snakke om de sidste 4 serier jeg har set, udover Friends, som jeg altid er igang med, for nu for 5 gang, ha ha. Åh ja, og skam selvfølgelig! Se nu der, alt for mange gode serier altså. Nå, men vi er faktisk ret nørdede, når det kommer til serier herhjemme, og ser altid gerne et par afsnit inden vi går i seng. Det er for os en rigtig god måde at slutte dagen af på, og hermed også slappe fuldstændig af.

1. Orphan Black

Denne serie har Caroline og jeg den sidste måned set 4 sæsoner af, og vi ELSKER den! Orphan Black er en canadisk sci-fi tv-serie og handler om Sarah Manning, der ser klonen "Beth" begå selvmord. Sarah overtager Bets identitet, for at tage alle hendes penge, men Sarah bliver hurtigt blandet ind i nogle problemer, og finder snart ud af, at hun bliver overvåget og hvorfor. Jeg glæder mig så sindssygt meget til at sæson 5 kommer næste år, så helt ærligt, SE DEN!!

2. The 100

Denne serie, så vi for omkring et halvt år siden, og jeg synes simpelthen at den er god! Serien foregår langt ude i fremtiden, hvor en atombombe har ødelagt jordens overflade, og de eneste overlevende bor nu på en rumstation. Det ender med, at 100 unge "kriminelle", herunder Finn og Clark, sendes til jorden for at se, om der nu kan overleves dernede. Den er virkelig spændende - klart anbefalelsesværdig.

3. How to get away with murder

How to get away with murder fangede mig med det samme! Den handler om Annalise Keating, som sammen med nogle meget ambitiøse jurastuderende bliver rodet ud i et mord og derfor må benytte deres viden fra undervisningen til at komme ud af det igen. Så hvis du ligesom jeg er til serier med et juridisk touch burde du virkelig se denne her (og den næste for den sags skyld!).

4. Suits

Åh, sidst men ikke mindst, Suits. Du kender nok allerede denne serie, men den er stadig værd at nævne, for hvor kan jeg bare se afsnit efter afsnit efter afsnit! Det er nok en god blanding af, at den spændende, men ikke mindst, at både Gabriel Machts (Harvey Specter) og Patrick Adams (Mike Ross) er med. Det gør serien lidt mere lækker at se altså. Mænd i jakkesæt er altså bare altid en god ting!!

Likes

Comments

Godmorgen piger! Jeg var forleden i MENY for at handle et par ting ind til aftensmaden, og faldt blandt andet over denne plante og en smuk lille sukkulent. Jeg har det sidste års tid lagt mærke til, at de tit er begyndt at have mange fine og fede planter til ret billige penge. De har for det meste et bredt udvalg af kakutus og sukkulenter, og der er i perioder, faktisk ofte, både monsteraer, pileaer, spøgelsestræ og en masse andre. Denne gang var det denne der fangede min interesse, for jeg synes faktisk at den er ret cool - og så kostede den altså kun 30 kroner!! Det skal siges, at der er i MENY på Skanderborgvej, lige ved Harald Jensens plads i Aarhus C, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke aner om det er gældende i flere af deres butikker... Bor du tæt på, eller skal du tilfældigvis forbi, synes jeg at det er et kig værd - du kan virkelig være heldig. Blot et lille mandagstip herfra!

Likes

Comments