Anbefaling | Torvehallerne

Kl 07.00 i morges tog Caroline og jeg til København for at besøge en sød veninde, således at vi kunne hygge os og nyde vores sommerferie fuldt ud. Det er tidligt, I know, men vi tænkte at vi ville tage den tidligste bus, således at vi kunne få noget ud af dagen. Vi ankom slut formiddag, og valgte at tage på lidt sightseeing. Nu skal det siges at jeg har været i København et par gange som lille, men jeg husker meget lidt af byen og har derfor glædet mig SÅ meget til denne uge. Første stop i dag var Torvehallerne. Pigerne mente at det ville være et sted lige for mig, og det var det VIRKELIG også! Det er første gang jeg besøger Torvehallerne, men jeg kan så fortælle jer at det SLET ikke er sidste gang (jeg regner stærkt med at smutte forbi efter mere mad inden jeg tager tilbage til Aarhus, hehe). De hyggelige boder, den lækre mad og alle de glade mennesker gør stemningen ubeskrivelig, og jeg kunne bruge flere timer på at kigge, spise og hygge med mine veninder derinde. Vi fik pizzaklapper fra Gorm's, smoothies fra Paleo og wraps med avokadofyld- SÅ LÆKKERT, og kan stærkt anbefales! Resten af dagen gik med en kanalrundfart, en tur på strøget og et smut ud og spise. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor vi skal se mere af denne fantastiske by! Godnat, sov godt og hav en fortsat dejlig sommer.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

I dag har vi holdt 16 års fødselsdag for min lillebror, og jeg kan fortælle jer, at det blev gjort på bedste vis! Der var alt hvad en fødselsdag skulle indebære, helt fra balloner til flag, kage, lækker mad, udklædning, drinks og dejligt selskab. Vi er jo stadig i Cardiff, så fødselsdagen blev selvfølgelig holdt for vores britiske familie. Jeg lavede nogle lækre mojitos som velkomstdrinks, hvortil vi fik nogle lækre friturestegt 'bolde' med krabbefyld som velkomstsnack- mums! Derudover lavede min far, som er chef kok, den lækreste fødselsdagsmenu bestående af røget laks og hummer til forret, lækkert lammekød med ratatouille til hovedret og denne chokoladebombe af en kage til dessert, som ses på billedet. Det var en 'chocolate fudge' kage med icing på toppen, udenpå og indeni pyntet med hindbær og Cadburry's chokoladestænger udenpå- en sukkerbombe der vil noget!! Derudover havde min søde stedmor dekoreret kagen med hjemmelavede danske, franske og walisiske flag, som repræsenterede vores familie (min mors side, som er dansk, min fars, som er fransk, og min stedmors, som er walisisk).

Alt i alt, var dette den perfekte afslutning på en dejlig sommerdag. Nu er tiden snart inde, til at jeg vender snuden hjem mod det danske, og I kan tro at jeg glæder mig! Jeg har nydt den tid, jeg har haft her i det britiske, men jeg kan slet ikke vente til at komme hjem til min dejlige kæreste og mine skønne veninder. Og når alt kommer til alt, siger man jo at ude er godt, men hjemme er bedst- og dette kan jeg kun være enig i! Godnat til jer alle <3

Likes

Comments