Denne ret er hurtigt blevet én af mine absolut favoritter, og jeg smagte den for første gang under mit ophold i Paris. Det har intet at gøre med fransk mad, men som jeg har fortalt i tidligere indlæg er jeg blevet ret så vild med asiatisk mad - især denne Thailandske en af slagsen. Den er for mig helt perfekt at spise om efteråret, hvor der begynder at blive koldt udenfor. Kombination af varmen fra retten og risene som tilbehør synes jeg er virkelig god. Denne opskrift er ikke en original opskrift på Panang, men blot mit bud. Den smager til gengæld efter min mening vildt godt!

Dette skal du bruge til Panang - 2 personer:

  • 400 gr kylling
  • 500 ml god kokosmælk
  • Saften fra 1/2 citron
  • 6 – 8 kaffir limeblade
  • 2-3 spsk Panang karry paste - alt efter hvor stærk du vil have den
  • Smagsneutralt olie
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 løg
  • Salt
  • Ris som tilbehør - denne gang brugte jeg vilde ris
  • Evt. frisk chili

Jeg køber både kokosmælk, limeblade og panang karry paste hos min lokale specialbutik.

    Fremgangsmåde:

    Start med at skylle den røde peberfrugt og skær den sammen med løgene i fine strimler. Kyllingen skæres også i små stykker. Steg nu grøntsagerne i en gryde med olie i et par minutter, og herefter tilsættes kyllingen. Når kyllingen har stegt i et par minutter tilføjer du Panang karry pasten, som røres godt rundt med grøntsagerne og kyllingen. Nu tilsætter du kokosmælk og rører igen godt rundt. Du kan evt. gemme en smule kokosmælk til at pynte retten med. Tilføj limeblade og saften fra en halv citron. Lad nu retten simre i en halv times tid på lav varme og smag til undervejs med salt og evt. frisk chili, hvis du ønsker den stærkere. Husk at koge ris ved siden af, som anvist på pakken. Jeg håber, at I kan lide den, så meget som jeg gør. Velbekomme!

    Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

    Likes

    Comments

    {Glad for fødselsdag og balloner}

    Igår havde jeg fødselsdag og jeg blev 23 år. Jeg havde en helt fantastisk dag, og jeg blev fejret fra morgen til aften. Det startede med, at jeg blev vækket med fødselsdagssang, efterfulgt af lækker morgenmad. Derefter mødtes jeg med nogle veninder fra studiet til brunch. Efter skole hyggede jeg med nogle veninder, og afsluttede aftenen med middag ude med mine bedste venner og familie. Det var lige som en fødselsdag skulle være. I lørdags holdte jeg fødselsdag for mine veninder, hvor jeg inviterede til frokost. Alt i alt har det været nogle dejlige dage, hvor jeg er blevet fejret på bedste vis ✨

    Likes

    Comments

    {En hyggelig weekend-tur til Aalborg med søde veninder}

    {Lørdag formiddage brugt på Ingerslev marked, hvor jeg har købt fine blomster og drukket god kaffe}

    {Reunion i Københaven med de dejligste og mest savnede venner og veninder fra Paris}

    {Sjove fester, en masse grin og lidt for meget vin}

    Jeg har for at være ærlig haft en fantastisk sommer og en dejlig start på efteråret. Min sommer har blandt andet bestået af fredagskoncerter i Tivoli Friheden, lidt for mange drinks, en fantastisk tur til københavn og hyggelige stunder med mine bedste venner og veninder. Jeg har fået kaffe fra alle mine favorit kaffebarer, været ude og spise en hel del på Aarhus Streetfood og ikke mindst været forbi Ingerslev marked et par gange. Nu har efteråret meldt sig, og jeg har spillet brætspil i lange baner, været en weekend i Aalborg med søde veninder og ikke mindst været på hyggelige besøg hos mine forældre. Jeg er godt igang med mit studie, og har en masse spændende opgaver på arbejdet. Det kan være svært, at have gang i så mange ting på én gang, men jeg synes efterhånden at jeg har fundet en god balance, og nyder også tiltrængte aftener med ren afslapning - ingen arbejde, ingen studielæsning, bare Netflix!

    Likes

    Comments